Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Vores dag

Vores dag i Vuggestuen
Vi har i Børnehuset Kløvergården en vuggestue gruppe. Dagen i vores vuggestue er fyldt med omsorg, nærvær, tryghed, glæde, aktiviteter og forskellige læringsmiljøer. Vi tager altid udgangspunkt i barnets aktuelle behov og udvikling. 

Vi åbner sammen med børnehaven kl. 6.00.
Der er morgenmad indtil kl. 7.30. Det betyder meget for os at rammerne omkring morgenmaden er stille, rolig og tryg for barnet. Vi har altid tid til snak, beskeder og vi hjælper barnet med at få sagt farvel til mor/far. 

Vuggestuen går i eget grupperum kl. 7.30. Her modtages børn, snak med forældre og små aktiviteter sættes i gang. Det kan være historie, sang eller puslespil. Børn der er kommet tidligt, puttes hvis de har brug for en formiddagslur. 

Kl. 9.00 spiser vi den medbragte formiddagsmad sammen med børnene, der tilbydes mælk/vand til måltidet. 

Frem til kl. 10.45 er der aktiviteter hvor børnene deltager i mindre læringsmiljøer og er alderssvarende. Her er der mulighed for at lege konstruktionslege – rollelege -kreative aktiviteter som fx. perler, tegning og puslespil.  Vi har musik og spiller på instrumenter. Vi har yoga og bevægelses aktiviteter. Vi kan tage en tur i skoven, lege med sprog eller motorisk udfoldelse på vuggestuens legeplads.

Cirka. kl. 11.00, spiser vi den medbragte frokost sammen med børnene

Efter frokost er det sovetid for de fleste. De yngste sover ude i deres barnevogn, og når barnet er 2 år, sover de inde i små senge. Der er en voksen som putter de ældste børn inde. Vi har opsyn og baby alarm ved de børn, der sover ude.  

Vi spiser den medbragte eftermiddagsmad ca. kl. 14.00 med de børn der er vågne. De øvrige børn tilbydes mad, efterhånden som de vågner. Vi tilbyder mælk/vand til måltidet. Herefter er der leg/aktivitet på stuen eller ude på legepladsen. 

Vi samles med børnehaven ca. kl. 16.00 og siger farvel og på gensyn til de sidste børn i huset. 

Børnenes garderobe i vuggestue  Voksen har relation med vuggestuebarn, som den voksne har på armen
Vuggestuens bord med aktiviteter  Vuggestuebarn leger med klodser på gulvet
  Pynt ophængt i vuggestuens loft