Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Vores dag

Børnenes dagligdag
Børnehaven er en udebørnehave. Vi er ude i al slags vejr det meste af dagen, året rundt. Hvert hus har lavet en plan med faste daglige aktiviteter. Personalet vil sikre, at børnene i mindre grupper, deltager i nogle af aktiviteterne. Aktiviteterne kan forgå både ude og inde. Dagligt er der også mere spontane aktiviteter hvor børnene på tværs af husene deltager.
Derudover bruger børnene meget tid på at lege. Vi har et inde-værksted, der bruges til kreative aktiviteter og en udendørs bålplads.

Der er fælles morgenmad i det nye hus, som børnehaven serverer. Egen morgenmad må ikke medbringes, medmindre der er særlige hensyn. Efter kl. 8.00 går husene hver til sit. 

Vores dag.
En typisk dag i Børnehuset Kløvergården består af forskellige aktiviteter og læringsmiljøer for alle vores børn. Vi har masser af udenomsplads, rum og huler. Vi nyder hver dag, udelivet med bevægelse og lidt mere stille aktiviteter.

Kl. 6.00 åbner vi sammen med vuggestuen. Der er morgenmad indtil kl.7.30. Vi vægter højt at barnets morgenstund starter stille og roligt. Det er vigtigt at der er tid, ro og nærvær til hvert enkelt barn, og at barnet får sagt godt farvel til mor/far. Efter morgenmaden er der mulighed for at leg, tegne og spille spil. 

Kl. 7.30 fordeler børn og voksne sig i deres grupper/huse. Her modtages børn, snakkes med forældre, små lege og aktiviteter sættes i gang. Det er vigtigt for jeres barn, at personale og forældre har en tæt kontakt og at der er tid til dagens beskeder bliver fortalt.

Kl. 9.00 spiser børnene sammen med de voksne, den medbragte formiddagsmad i deres grupper. Vi samles omkring måltidet og snakker med vores børn om stort og småt. 
Frem til kl. 11.00 består dagen af både planlagte og spontane læringsmiljøer. Det kan være yoga for de yngste, musik, et aftalt tema, tur ud af huset eller førskoleopgaver for de ældste.
Vi har også musik, teater og motorikbaner.

Vi spiser den medbragte mad ca. kl. 11.00. Vi betragter alle daglige gøremål som læring for barnet. Der er fokus på selvhjulpenhed og fællesskab. Efter frokost hjælper vi de børn, som skal sove. De børn som ikke skal sove, kommer ud på vores legeplads. Her er der rig mulighed for leg, bevægelse og mindre aktiviteter. Det kan være hygge i vores bål hus, sangleg, klatre i træer eller bare tid til at være barn. De voksne fordeler sig ud på området, er igangsættende og synlige, hvis der er brug for nærvær, hjælp til en leg eller holde i hånd.

Vi spiser eftermiddagsmad kl. 14.00. Her samles vi igen i barnets gruppe, hvor den medbragte mad nydes. Alt efter årstid og alder spiser vi ude. De fleste af børnene fortsætter typisk udelivet efter maden, hvor en god leg eller beskæftigelse fortsætter. Børnene begynder at blive hentet og personalet bruger tid på snak og små beskeder til forældrene.
Sidst på dagen samles vi i grupperne, og om vinteren er vi typisk inde med de sidste børn. Vi spiller spil, læser historie, giver omsorg og nærvær hvis der er brug for det.

Børn klatre og posere fra træets grene   To børn sidder og spiller puslespil
Bøger i en tallerkenrække  Pædagog sidder og hjælper barn med puslespil
Børn sidder tæt i sofaen og griner